Arbejder du med dag- og/eller ambulant kirurgi? Så sæt kryds i kalenderen den 9.-11. april 2026, hvor Dansk Selskab for Dagkirurgi (DSDK) inviterer til Masterclass og Årsmøde på smukke Hotel Koldingfjord.
🔹 Tema: Sundhedsreform 2024 – betydning for ambulant kirurgi
Et aktuelt og vigtigt emne, der sætter rammen for tre inspirerende dage med faglig fordybelse, debat og netværk.
🧠 Masterclass – 9. april
For dig med ledelsesansvar. Få ny viden, del erfaringer og styrk dit netværk med kolleger fra hele landet.
🩺 Årsmøde – 10.-11. april
Åbent for alle faggrupper med interesse for dagkirurgi – kirurger, anæstesilæger, operations-, opvågnings- og anæstesisygeplejersker. Programmet byder på indlæg fra regionspolitikere, kommunale aktører og primærsektoren, og favner både organisatoriske og kliniske perspektiver.
📢 Der er mulighed for at indsende videnskabelige abstracts – hold øje med opslag på DSDKs hjemmeside.
⚠️ Kun 100 pladser – tilmelding åbner snart!
DSDK er et tværfagligt selskab under The International Association for Ambulatory Surgery, og arbejder for udvikling og kvalitet i dagkirurgi i Danmark.


