Vi har modtaget følgende fra IMCC og takke for invitationen:
Kære DASAIM,
Vi inviterer Jer hermed til et arrangement, som vi, IMCC Palestine, afholder, om den sundhedsfaglige krise i Gaza. IMCC Palestine er en frivillig projektgruppe af studerende på Panum.
Arrangementet – Sundhedsfagliges Hverdag i Gaza – Behandling af Børn, mens Bomberne Falder og Sundhedsvæsenet Kollapser – er et informationsmøde, der finder sted d. 31. oktober kl. 17-19. på Panum, Blegdamsvej 3B, København.
I meget velkomne til at skrive til os, hvis der skulle være spørgsmål, og ellers kan I finde nyttige informationer på Facebook-begivenheden: https://fb.me/e/2ljYNWLiW. Der vedhæftes også en digital event-poster på denne mail.
Formålet med begivenheden er at blive klogere på sundhedssituationen for børnene i Gaza. Vi får bl.a. besøg af børnesygeplejersken Astrid Opstrup, som netop er hjemvendt efter at have gjort tjeneste på et hospital i Gaza. Initiativet er taget af medicinstuderende i IMCC Palestine, samt enkeltpersoner, herunder læger og sundhedsforskere, tilknyttet forskellige danske hospitaler, NGO´er og universiteter.
Har I lyst til at være med, så skal tilmedlingen ske enten ved at trykke Deltager på facebook-begivenheden eller skrive sit navn i en mail til Palestine@imcc.dk. Dette af hensyn til vagterne ved indgangen til Panum, hvor indgang normalt kræver studie-kort efter kl. 17.
Vi håber, at vi ses d. 31/10!