Medicinsk udstyr

  • Medicinsk udstyr udgør en meget væsentlig del af klima- og miljøbelastningen fra anæstesi og intensiv terapi
  • Flergangsudstyr er næsten altid at foretrække frem for engangsudstyr, både hvad gælder miljø og klima og hvad gælder økonomi
  • Genbrug af engansudstyr kan være patientsikkert både med og uden resterilisering, men dansk lovgivning på området er endnu ikke klar

Anæstesi og intensiv terapi er ressourcetunge specialer, der er karakteriseret ved et højt forbrug af avanceret medicinsk udrustning og udstyr. Udstyr, der i meget høj grad udgøres af engangsartikler. 

Udviklingen fra flergangs til engangsudstyr startede med bekymringer for, at smitte med HIV og prionsygdomme kunne sprede sig via medicinsk udrustning til flergangsbrug. Siden har udviklingen i produktionsmetoder også ledt til en situation, hvor prisen på engangsudstyr er så lav, at engangsudstyr foretrækkes grundet prisen. 

De senere år er der udkommet flere videnskabelige artikler, der gennem anvendelse af livscyklusanalyse beskriver klima- og/eller miljøaftrykket af engangs- sammenlignet med flergangsversioner af medicinsk udstyr såsom laryngoskoper, forpakkede sæt til anlæggelse af CVK og larynxmasker. I dansk kontekst har Region Midtjylland gennemført sin egen interne analyse (upubliceret) af klimaaftryk og totalomkostninger ved flere typer af metaludstyr. 

Generelt viser de gennemførte undersøgelser, at flergangsudstyr har et væsentligt mindre klima- og miljøaftryk end engangsudstyr, og at der samtidig er en mindre økonomisk besparelse forbundet med at anvende flergangsudstyr. 

Et yderligere argument for at foretrække flergangsudstyr kan være forsyningssikkerheden, da medicinsk udrustning ofte produceres i andre verdensdele, og man ved at satse på engangsudstyr gør sig selv afhængig af langstrakte forsyningskæder, der afbrydes ved krig eller pandemier. Desuden har engelske og norske læger påvist, hvordan medicinsk udrustning ofte produceres under meget kritisable arbejdsforhold.

I flere tilfælde har praksis og videnskabelige undersøgelser vist, at man kan genbruge medicinsk engangsudstyr uden at kompromittere patientsikkerheden. Et konkret eksempel er respirationsslanger til anæstesiapparatet, der ved anvendelse af patientnært virusfilter kan genbruges til flere patienter. Dette er anbefalingen i de officielle tyske vejledninger. Ligeledes er der talrige eksempler på succesfuld genbehandling/resterilisering af medicinsk engangsudstyr. 

Et nyt EU-direktiv kræver, at de enkelte lande fastlægger bestemmelser for genbehandling og resterilisering af medicinsk engangsudstyr, et arbejde, som Lægemiddelstyrelsen varetager i Danmark. Det er imidlertid ikke klart, hvordan aktuel lovgivning og det omtalte EU-direktiv forholder sig til genanvendelse af medicinsk engangsudstyr uden forudgående genbehandling, som i eksemplet med respirationsslangerne. 

 

Videre læsning: 

Andre organisationer

https://www.asahq.org/about-asa/governance-and-committees/asa-committees/environmental-sustainability/greening-the-operating-room/anesthesia-equipment

https://sustainablehealthcare.org.uk

https://www.bma.org.uk/what-we-do/working-internationally/our-international-work/fair-medical-trade

Database med livscyklusanalyser

https://healthcarelca.com/

Tyske vejledninger om respiratorslanger

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20941333/