Livscyklusanalyse

En vigtig del af arbejdet med bæredygtighed i sundhedsvæsenet er at måle på klima- og miljøpåvirkningen af det kliniske arbejde og sundhedsvæsenet som organisation. Dette hjælper til at danne overblik over den aktuelle situation og kan guide beslutninger og strategier. 

Livscyklusanalyse (Life Cycle Analysis – LCA) er standardmetoden til at opgøre klima- og miljøaftrykket af en proces eller et produkt – i sundhedssammenhæng kunne det være en hofteoperation eller et laryngoskop. Livscyklusanalyse er en internationalt anerkendt, standardiseret målemetode (ISO 14040 og ISO 14044), som udfra klart definerede grænser opgør klima- og/eller miljøaftrykket fra alle input af råmaterialer og energi, der anvendes til den undersøgte proces eller det undersøgte produkt, helt fra starten af produktionen til produktet skal kasseres.  

Der er foretaget en del livscyklusanalyser indenfor sundhedsvæsenet, og antallet forventes stige kraftigt de kommende år. En oversigt over udførte livscyklusanalyser indenfor sundhedsvæsenet kan ses på Healthcare LCA, som opdateres løbende. Livscyklusanalyser kan hjælpe til at guide den kliniske praksis, eksempelvis hvor valget står mellem to medicinske produkter med samme kliniske effekt men forskellig miljøpåvirkning. Inden man træffer beslutninger på baggrund af en livscyklusanalyse er det vigtigt at holde sig for øje, hvorvidt livscyklusanalysen er udført under omstændigheder, der ligner ens egne, da eksempelvis andelen af grøn energi i det undersøgte energimix kan have afgørende betydning for konklusionen på en livscyklusanalyse.

Et CO2-regnskab (eng. carbon footprint) opgør de samlede udledninger fra en organisation som eksempelvis et hospital eller en region. CO2-regnskabet er endnu ikke standardiseret på samme måde som LCA. Ved opgørelsen af et CO2-regnskab skelner man mellem 3 såkaldte scopes. Scope 1 er de direkte udledninger fra organisationen, for et sundhedsvæsen er det benzin brugt til at gøre ambulancer eller diesel brugt til at drive nødgeneratorer. Scope 2 er inddirekte udledninger fra produktion af energi. Scope 3 er de udledninger, der stammer fra produktionen af forbrugsvarer og tjenesteydelser, for sundhedsvæsenets vedkommende udgør dette den største del af udledningerne og stammer eksempelvis fra produktionen af medicin og medicinsk udstyr. 

Ved både livscyklusanalyse og CO2-regnskab baserer man sig dels på koblinger mellem udgifter og CO2-udslip indenfor forskellige økonomiske kategoier, såkaldt top-down modellering, dels på konkret viden om CO2-udslippet fra forbrugte enheder af eksempelvis blodprøveglas, såkaldt bottom-up modellering. Metoderne kan også kombineres, men det er vigtigt at vide, at de ofte kan give forskellige resultater. En vigtig fejlkilde ved top-down modellering er, at en højere økonomisk udgift for en given økonomisk kategori altid vil give et højere estimeret CO2-udslip. Således kan skiftet fra et billigere engangsprodukt til et dyrere flergangsprodukt med lavere CO2-udslip give det modsatte resultat i en top-down model, da udgiften stiger. 

 

Videre læsning:

ISO-standarder

https://www.iso.org/standard/37456.html

https://www.iso.org/standard/38498.html

Database med livscyklusanalyser

https://healthcarelca.com/

Danske regioners klimastrategi

https://www.e-pages.dk/regioner/225/

Andre organisationer

https://www.asahq.org/about-asa/governance-and-committees/asa-committees/environmental-sustainability/greening-the-operating-room/emissions-and-life-cycle