Indholdsfortegnelse

Guideline om guidelines

DASAIMs vejledning til udarbejdelse af guidelines og behandlingsvejledninger

Formålet med guidelines er:
  • At ensarte behandlingen i Danmark
  • At udbrede nye behandlingsprincipper i en form der er praktisk anvendelig
  • At sikre optimal udnyttelse af arbejdsgruppernes værdifulde arbejde

 

Behandlingsvejledninger skal betragtes som vejledende og fritager ikke behandlere i det danske sundhedsvæsen for individuelt ansvar for at træffe beslutninger vedrørende den individuelle patient, i samarbejde med og under hensyntagen til denne. Behandlingsvejledninger er, som ordet siger, vejledende, og behandlende læge kan efter individuelt kvalificeret skøn fravige denne. Guidelines er godkendte og gældende når de er publiceret på DASAIMs hjemmeside. Guidelines godkendt af DASAIM forventes at falde indenfor disse kategorier:

Politikpapirer

Er holdningspapirer som beskriver best practice i Danmark. Politikpapiret udarbejdes af arbejdsgruppe nedsat af DASAIM. Godkendes af DASAIMs bestyrelse.

Grade-baserede guidelines

Udarbejdes oftest i samarbejde med SSAI med deltagere fra de øvrige nordiske lande. Disse guidelines skrives på engelsk og publiceres oftest i ACTA Anaesthesiologica Scandinavica.

Internationale guidelines

Fra ESA, NICE, ESICM og lignende organisationer oversættes til danske forhold. Arbejdsgrupper nedsættes af de relevante udvalg.

Nationale Kliniske Retningslinier

Udarbejdes i regi af Sundhedsstyrelsen og godkendes heraf. DASAIM kan formidle og udpege relevante personer til deltagelse i disse guidelines.

Behandlingsvejledninger

Udarbejdes af arbejdsgrupper nedsat af DASAIMs udvalg, har omfang svarende til en oversigtsartikel og er en kortere gennemgang af et bestemt område. Skrives på dansk eller engelsk og udgives gerne i eksempelvis Ugeskrift for Læger, indeholder ikke nødvendigvis en kritisk gennemgang af al tilgængelig litteratur

Indhold