Udvalg for DASAIMs internationale anliggender

Udvalget består af 6 medlemmer
  • 1 formand
  • 4 valgte medlemmer og
  • 1 udpeget af DASAIMs bestyrelse
 
Formand Morten Steensen, Overlæge, Intensiv terapiafsnit 4131, Rigshospitalet
 
Udvalget er oprettet i 2023 
Skærmbillede 2024-05-07 kl. 13.47.02

Kommisorium 

Danske anæstesilæger har en lang tradition for at arbejde i udlandet. Det skaber værdi – for de udsendte læger, for de steder lægerne besøger og for de afdelinger i Danmark, hvor lægerne er ansat.

 

DASAIMs Udvalg for Internationale Anliggender har til formål at:

 

  • Fremme danske anæstesilægers interesse for og adgang til international erfaring.
  • Fremme opmærksomhed på det positive udbytte udlandserfaring giver den enkelte anæstesilæge såvel som den hjemlige organisation.

 

Arbejde i udlandet:
  • Styrker samarbejdsevne. Om man virker i udviklings- eller industrialiserede lande, vil mødet med sproglige, kulturelle og organisatoriske forskelle skærpe den enkeltes evne til at iagttage, samarbejde og kommunikere.
  • Øger klinisk forståelse. Man lærer af andre organisationers praksis; gode såvel som dårlige erfaringer høstes. I kontekst med færre ressourcer udfordres og skærpes det kliniske blik og kerneopgaver prioriteres. I kontekst med mange ressourcer kan viden og løsningsmodeller bringes med til hjemlige organisationer.
  • Skaber netværk med mulighed for klinisk, organisatorisk og forskningsmæssigt samarbejde.
  • Bidrager med effektivitet. Danske anæstesilæger er veluddannede og vil ofte yde bredt; bed side, undervisning af mindre grupper, forelæsninger, workshops, dialog med beslutningstagere mm.
  • Perspektiverer og øger værdsættelsen af et velfungerende sundhedsvæsen. Det velfungerende i det danske system står tydeligere frem og arbejdsglæden øges.
  • Øger den enkeltes robusthed.

DASAIMS Udvalg for Internationale Anliggender ønsker således at skabe kontakt mellem medlemmer der ønsker at komme ud og de, som har erfaring fra arbejde i udlandet.

Samtidig vil udvalget arbejde med, på afdelings- og hospitalsledelsesniveau, at synliggøre de mange fordele udlandserfaring har for den enkelte som for det danske sundhedsvæsen i al almindelighed. Således vil udvalget på sigt arbejde mod at forbedre mulighederne og vilkårene for orlov i forbindelse med udlandsarbejde.

 

DASAIMS Udvalg for Internationale Anliggender, april 2024