Stort tillykke til vinderne af hhv. årets Ph.d. Cup og SST’s pris for bedste uddannelsesafdeling!

Del denne nyhed via:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Print
image

To flotte priser til det anæstesiologiske speciale!

Vinder af Ph.d. Cup

»Tænk, hvis mit valg af bedøvelse kan være så afgørende for menneskers liv«.

Rune Hasselager løb med sejren som den bedste til at formidle sin forskning om bedøvelses betydning ved kræftoperationer.

Rune havde tre minutter til at forklare tre års forskning om bedøvelse for en bredere kreds; nemlig sin afhandling ’Anæstesi til kræftkirurgi’ og det formidlede han så overbevisende og let forståeligt at han vandt i formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup, som Information, DR og Lundbeckfonden arrangerer i fællesskab.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tre-ars-forskning-om-bedovelse-kogt-ned-til-tre-minutter:-rune-sejrede-i-ph.d.-cup-2023?publisherId=2296692&releaseId=13678738

Sundhedsstyrelsens pris for bedste uddannelsesafdeling

Sundhedsstyrelsens pris for bedste uddannelsesafdeling 2023 gik til afdeling for bedøvelse og intensiv på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

Prisen bliver givet til afdelingen, fordi de i flere år har haft fokus på at give en god uddannelse til de kommende speciallæger. Inspektorerne har på deres besøg set en afdeling med et højt uddannelsesniveau og et trygt læringsmiljø med en klar strategi for den systematiske uddannelsesevaluering. Af særlige initiativer fremhæves blandt andet, at der er halvårlige aflønnede uddannelsesmøder og en systematisk opdateret oversigt over uddannelseslægernes kompetencer, som anvendes i arbejdsplanlægningen.

”Her har vi en afdeling, der udmærker sig ved at have en særdeles god uddannelse hele vejen igennem. De har via deres fokus på at give en god uddannelse formået at vende rekrutteringsvanskeligheder, til at de er en søgt afdeling uden ledige stillinger,” siger Claus Malta Nielsen, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen i begrundelsen for prisen.

https://www.sst.dk/da/nyheder/2023/hospitalsafdelinger-og-inspektorer-faar-pris-for-at-sikre-en-god-undervisning-af-speciallaeger

Se mere