Tina Calundann er gået bort efter længere tids sygdom

Del denne nyhed via:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Print
1522777748600

Det er med beklagelse, at DASAIM har modtaget information om, at Tina Calundann er gået bort. Tina har kæmpet med sygdom i en længere periode og døde i lørdags d. 22. juni 2024.

 

Tina Calundann har i en generation udgjort både personificeringen af- og indgangen til DASAIM. Tina startede i DASAIM-regi i en delestilling som UFU og professor-sekretær på HovedortoCenteret på Rigshospitalet og sekretær for DASAIM, men skiftede senere til at være fuldtidsansat i DASAIM.

 

For mange var Tina “det samme som DASAIM”. Tina formidlede i en årrække kontakten imellem personer og “funktioner”, der henvendte sig til DASAIM. Det gjorde hun med en varme og åbenhed, der gjorde det let at henvende sig og let at få svar. For bestyrelsen og udvalgene havde det stor betydning, at Tina i kraft af sin lange tilknytning havde en unik viden om vores organisation, dens medlemmer og ikke mindst dens betydningen.

Under sit sygdomsforløb har Tina fortsat været ansat i DASAIM og fortsat besvaret interne spørgsmål og fulgt med.

 

Det er med stor beklagelse, at vi har modtaget information om hendes bortgang.

DASAIMs bestyrelse

(billede lånt fra Tinas linkedin-profil)
Se mere