Bæredygtighedsudvalg

Bæredygtig
 
Udvalget er oprettet i 2023. Yderligere information følger. 
Udvalget består af 6 medlemmer
  • 1 formand
  • 4 valgte medlemmer og
  • 1 udpeget af DASAIMs bestyrelse
 
Formand Jørgen Wiis, Overlæge, Intensiv terapiafsnit 4131, Rigshospitalet
 

Kommissorium for DASAIMs Bæredygtighedsudvalg

Udvalgets sammensætning:

Bæredygtighedsudvalget 1 formand og 4 medlemmer valgt på DASAIMs generalforsamling efter selskabets gældende vedtægter og 1 repræsentant fra DASAIMs bestyrelse.

Udvalgets medlemmer udgøres af repræsentanter, der har interesse for at fremme bæredygtighed, klima og miljø indenfor anæstesi- og intensiv behandling. Det er hensigtsmæssigt -men ikke et krav- at alle 5 regioner er repræsenteret i udvalget.

Der planlægges med 4 møder med fordelt over året. Ved behov kan antallet øges. Mødehyppighed besluttes af udvalget selv.

Udvalgets opgaver:

Udvalget arbejder for at fremme uddannelse, udvikling, kvalitet og forskning indenfor  bæredygtighed, klima og miljø i anæstesi- og intensiv behandlingen i Danmark.

Udvalget rådgiver DASAIMs bestyrelse og øvrige udvalg under DASAIM i forhold omhandlende kliniske, uddannelsesmæssige, organisatoriske og forskningsmæssige forhold indenfor området. Derudover indgår udvalget i relevante samarbejdsrelationer på vegne af DASAIM for at sikre at andre relevante fagområder høres i fornødent omfang, samt at der er kontakt til og samarbejde med andre specialer, fagområder og faglige organisationer indenfor udvalgets arbejdsområde.

Udvalget formulerer oplæg til DASAIMs politik for fagområdet, herunder vejledninger og rekommandationer.

Udvalget kan på såvel eget initiativ som på opfordring tage relevante problemstillinger op.

Udvalget er ansvarlig for input til den videnskabelige mødeaktivitet ved DASAIMs årsmøde.

Udvalget kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper til at løse konkrete opgaver. En sådanne arbejdsgruppe vil referere direkte til udvalget og opløses, når opgaven er løst.

Udvalgets øvrige forretningsgang:

Udvalget er økonomisk ansvarlig for udgifter i forbindelse med udvalgsarbejdet i forhold til DASAIMs bestyrelse.

Udvalget refererer til DASAIMs bestyrelse. Udvalget udtaler sig således ikke som udvalg direkte til offentlige institutioner og organisationer.

Efter hver generalforsamling tages der stilling til, om udvalgets kommissorium skal revideres.